Udgivet i

Kræss har fødselsdag i dag

I dag har Kræss 1 års fødselsdag.

Og vi synes at det er på sin plads at fortælle hvorfor Kræss eksisterer og hvad vi vil <3

Kræss åbnede d. 1 december sidste år med 12 designere og 200 designs. Vi havde en drøm om at promovere håndlavet dansk design og støtte designere direkte. Ingen krav og ingen omkostninger for designerne. Kun kærlighed til de smukkeste håndlavede designs af danske designere vi kunne finde og som ville være en del af Kræss

Vores mål var at skabe en stærkere forbindelse til de designs man køber og beholder hele livet – modsat køb-og-smid væk kulturen. Samtidig med at man giver en kæmpe kærlighedserklæring til de kreative mennesker som står bag.

Med andre ord: “When you buy local an actual person does a happy little dance”

Og vi synes faktisk at det lykkes. I januar åbnede vi webshoppen Kraess.dk (som bliver brugt flittigt!!) og i august udvidede vi vores butik på Nørrebro så den nu er 3 gange større og har plads til endnu flere smukke sager.

I dag er vi 60 designere og 2800 designs i butikken og på webshoppen.

Vi er enormt stolte og selvom vi selvfølgelig har knoklet til langt ud på natten næste alle dage i Kræss, så kan det kun lade sig gøre på grund af én ting: DIG!

Vi vil gerne takke dig fordi at du følger Kræss eller måske endda har købt et design i vores butik eller webshop. Du har støttet en lille lokal virksomhed og en dansk designer.Det er dig som får os til at danse og dig som gør at vi forsat kan sprede budskabet om at købe lokalt og at købe med hjertet.Vi kan ikke takke dig nok, men vi vil alligevel forsøge.

I samarbejde med TheClayPlay giver vi et keramik bordflag (i dagens anledning) væk.

Du kan tilmelde dig Giveaway’en HER.
På billedet er ét af Kræss lokaler (det til venstre) som det ser ud i dag
På billede er det samme lokale for 1 år + 3 uger siden