Bag om designet
Hvad får du, når du kombinerer kreativitet, passion for mode, kærlighed til jorden og teamwork?
Det hele startede i 2015 med et lille interimistisk værksted i Italien med 5 brugte læderjakker, en lånt
symaskine og én piges drøm. I dag, mange kopper espresso senere, er vi et lille team bosiddende i København, som tror på bæredygtig mode i et enkelt, farverigt og unikt design.
VI ER HÅNDVÆRK
Vi står standhaftigt fast på den gyldne regel om kvalitet over kvantitet. Det er derfor, at ethvert
Bagabù-produkt er designet til holdbar levetid. Vi håndplukker materialer, tester dem selv før de
indgår i produktionen, og vi klipper og syr alle delene sammen med omhu og opmærksomhed.
Og vi gør det hele selv!
Produktionen, der er funderet i håndværk, giver os muligheden for et nært kendskab til hver
eneste detalje i det enkelte produkt, og samtidig direkte adgang til at opdage enhver fejl eller
mangel før tasken når salgsstadiet. På den måde giver vi garanti for en taske i bedste
håndplukkede kvalitet.
VI ER UPCYCLED
Mode KAN godt være ansvarsfuldt og bæredygtigt. Det er derfor vi vælger at gå vejen med
nulspild upcyling. Vi fremstiller alle vores produktioner ved brug af italienske fabrikkers rester
eller genbrugte og gamle beklædningsgenstande, og dem i mindre skala laver vi ud af resterne fra vores egen produktion. Vi gør vores bedste for at undgå spild af ressourcer ved at udnytte og genbruge modeindustriens, ofte store, efterslæb af tekstilspild – så vi i stedet for at forsætte dens forurening af vores verden, bringer det til live som noget nyt.
Upcycling muliggør fremstillingen af produkter der både er ansvarlige, naturvenlige og ikke testet på dyr.
VI ER UNIKKE
Og ikke bare det. Upcycling åbner endnu en kreativ vej for os – unika. Vi arbejder med et
begrænset antal og brugte materialer, hvilket betyder, at vi ikke kan producere vores tasker i
større mængder og at enkelte udgaver vil bære præg af tidligere brug. Slutresultatet? En
bæredygtig, holdbar, håndlavet og unik taske. For os som ansvarlige modeelskere er det en drøm der går i opfyldelse!
VI ER CUSTOMIZED
Vi hylder og støtter idéen om investering i kvalitetsprodukter, der vil tjene dig i mange år
fremover. Og når du vælger en ledsager til dine fremtidige oplevelser, så vil vi hellere end gerne
hjælpe dig med at nå frem til den rette beslutning. Det er derfor, vi inviterer dig til at være
personlig i dit møde med Bagabù: customize din ordre; Vandafvisende, monokromatisk, funky,
stor, lille, en ekstra lomme? Lad os snakke om det og lad os i fælleskab kreere din drømmetaske.