Fiskeren – Original

4.000 kr

1 på lager

Størrelse: A2

Prisen er inkl ramme.

December 2022 rejste jeg ned til mine bedsteforældre i Thailand. Her brugte jeg min tid på at hjælpe lidt med små praktiske ting, som kunne aflaste min familie lidt. En morgen tog jeg med min moster og onkel ud i marken, hvor vi fangede fisk til frokost. Derefter tog jeg fangsten med på motorcyklen, og kørte hjem i landsbyen. Her kom nabokonen (min mormors niece) og hjalp mig med at tilberede fiskene. Vi fik tændt op i bålet, sat noget vand over og klargjorde en pande. Nogle af fiskene dampede vi, og resterende fisk blev stegt og grillet.

I Thailand, især ude på landet, bruger/spiser man hele dyret. Dette er ikke kun for, at få så meget næring som muligt, men også af respekt for dyret og naturen. Jeg synes der er noget smukt i at være med til at opleve hele processen fra “jord til bord”. Man får en dybere forståelse og respekt for det man spiser, og på en eller anden måde så smager det også bedre. Noget som man måske godt kan glemme, når vi køber kødet i køledisken. Derfor er “Fiskeren” for mig bl.a. en reminder på historierne om det arbejde og liv, som ligger bag det, der ender på tallerken.

Se lagerstatus

Webshop: Varen er på lager.
Butik: Varen er på lager i vores butik i København. Kom forbi butikken eller bestil online med Click & Collect og afhent senere.

Kunstner
Kategorier: , Se alle designs af

Falang Noi - noget som jeg tit er blevet kaldt gennem min opvækst. Kort oversat fra thai, betyder det “Den lille fremmede”. Og er noget, som jeg også tit har følt mig som, både i Danmark, hvor jeg er født, og i Thailand, hvor min mor kommer fra.

Da jeg var mindre, havde jeg svært ved at finde hoved og hale i to så vidt forskellige kulturer, og så det mere som en ulempe frem for fordel.

Dog i takt med at jeg er blevet ældre, og har fået en dybere forståelse for, hvor jeg kommer fra - og specielt mine rødder i Thailand, er mit syn vendt. Nu kommer nemlig meste af min inspiration fra en kombination af netop dette, the best of both worlds.

Denne dobbeltbetydning af “noget fremmed” forsøger jeg at vise gennem mine værker. Her blander jeg Thailands farver og mange indtryk med Danmarks minimalisme og byliv. Disse kontraster fører til værker, der ikke er perfekte, men fortæller gode historier