Før at du ansøger skal du vide lidt 💜
Du kan kun ansøge om at blive en del af Kræss på denne side (ikke i butikken eller på Instagram).
Vi gennemgår så hurtigt vi kan, alle ansøgninger. Vi får dog mange ansøgninger, og har desværre måtte beslutte at vi nok kun kontakter dig, hvis vi kan se vi er et match. Hvis du ikke hører fra os, er det ikke fordi det du laver ikke er fantastisk, men måske noget vi allerede har, eller som måske passer bedre til en anden platform!
- Vi sælger og formidler dine designs i vores Kræss Butik i København og i vores webshop. Du bestemmer som udgangspunkt selv hvor mange designs du vil have i vores butik.
- Du skal have en virksomhed (CVR nummer). Du kan godt sende ansøgningen nu og oprette en virksomhed senere, hvis vi godkender din ansøgning.
- Vi køber og ejer ikke dine designs. Vi formidler kun salget i vores butik og webshop og vi tager et formidlingshonorar for dette. Din fortjeneste udbetales hver måned.
- Formidlingshonoraret er som udgangspunkt 50/50
- Du kan følge dit salg og kunder online i vores Salgssystem. Du får besked hver gang du får et salg og kan se hvor meget du har tjent. I Salgssystemet kan du se dine kunder, udbetalinger, designs, statistik og meget mere.
- Vi står for salg, bogføring, forsendelse, promovering, markedsføring og det administrative. Så grundlæggende laver vi alt det administrative, så du kan fokusere på at skabe kunst og gøre det der motiverer dig!
Vi sætter stor pris på din ansøgning om at være en del af vores team af talentfulde kunstnere.
Vi modtager mange ansøgninger dagligt, og selvom vi gerne ville have mulighed for at svare personligt til hver eneste en af jer, er det desværre ikke altid muligt på grund af det store antal ansøgninger. Vi bestræber os dog altid på at vurdere hver ansøgning grundigt.
Vi ønsker at finde kunstnere, hvis værker harmonerer med vores butiks koncept og stil. Derfor beder vi dig om at forstå, at vi kun kan kontakte de kunstnere, hvor vi ser et potentiale for samarbejde og integration af deres kunst i vores sortiment. Dette betyder desværre, at hvis du ikke hører fra os inden for en given periode, så er det ikke lykkedes for os at finde et match mellem vores butik og din kunststil.
Vi ønsker dog at takke dig for din interesse og dit engagement i vores projekt. Vi opfordrer dig til fortsat at forfølge dine kunstneriske ambitioner og håber, at du finder det helt rette samarbejde for dig og dine værker.
Endnu en gang, tak for din ansøgning! Vi ønsker dig al mulig succes med din kunstneriske karriere.