Guide til ramme størrelser og type

Guide til ramme størrelser

 

Nogle størrelser er mere almindelige end andre. Rammer i standard-størrelser er billigere fordi at de masseproduceres. De kaldes også for skifterammer. Hvis du skal bruge en ramme i en speciel-størrelse (ikke-standard mål) skal du investere i speciallavet ramme hos en rammespecialist.

Her er en liste over de mest almindelige rammestørrelser.

Almindelige rammestørrelser er enten angivet i centimeter (cm.) eller A-størrelser (standard papirstørrelser).

  • 10,5 x 14,8 cm (A6)
  • 14,8 x 21 cm (A5)
  • 21 x 29,7 cm (A4)
  • 29,7 x 42 cm (A3)
  • 30 x 40 cm
  • 40 x 50 cm
  • 50 x 50 cm
  • 42 x 59,4 cm (A2)
  • 50 x 70 cm
  • 59,4 x 84,1 cm (A1)
  • 70 x 100 cm

Rammens kvalitet

Pris og kvalitet hænger sammen og afgøres af:

  • Størrelse (store rammer er svære at producere og at sende rundt til butikker og kunder).
  • Materiale (aluminium er som regel dyre end træ).
  • Glas (Ægte glas er standard indenfor højkvalitets indramning).
  • Samlingerne (der er forskel på kvaliteten af hjørne-samlingerne i dyre og billige rammer og hvor robuste de er).

Massive rammer, aluminiumsrammer eller laminerede rammer.

Plakatrammer laves oftes i enten træ eller aluminium. Oftes er aluminium dyrere end træ da det er svære at producere. I Kræss kan vi godt lide aluminiumsrammer fordi at de er slanke og elegante. Rammer med massiv træ er også dyrere end laminerede rammer. Massive rammer er skåret direkte fra stammen på træet (fx Egetræ) hvorimod laminerede rammer oftes er lavet af fyrretræ eller MDF som er betrukket med folie som ligner fx Egetræ. Rammer i massiv træ har også knaster og forskelle i farver i forhold til hvilket træ som er brugt hvorimod laminerede rammer er mere ens i udtrykket.

Akrylglas (plexi) eller ægte glas.

Rammer i høj kvalitet produceres med ægte glas som er standard indenfor god indramning og giver et krystalklart billede. Nogle rammer fås også med Akryl glas (plast) og det bliver stadig mere populært fordi at det nemt kan sendes med fragt. Akryl glas er ofte det eneste du kan købe når du handler rammer på nettet eller køber rammer i varehuse som fx Føtex, Bilka eller Ikea.

Vi anbefaler altid ægte glas, da de fleste prioriterer glassets klarhed over mulige refleksioner. Men akryl glas kan være et godt alternativ til fx børneværelser eller andre steder hvor det ikke altid “kan hænge i fred”. Derudover kan det transporteres uden at splintre.

Alle rammer i Kræss er med ægte glas.

Glaskvalitet

Ægte glas er standarden indenfor kvalitetsindramning, men akrylglas (også kendt som plexiglas) bliver stadig mere populært fordi at det nemt kan sendes når du handler på webshops. Akrylglas er ofte det eneste du kan købe når du handler rammer på nettet. Fysiske butikker tilbyder ofte ægte glas. Selvom ægte glas er at foretrække er det ikke nødvendigvis dyrere.

Fordele ved ægte glas:
– Standard indenfor højkvalitetsindramning.
– Krystalklart.
– Kan nemt vaskes (ridser ikke).

Fordele ved akrylglas:
– Stærkere og mere fleksibelt end glas.
– God til fx børneværelser eller badeværelser hvor glasset ikke må splintre.
– Kan transporteres med fragtfirmaer.
– Kan have antireflex egenskaber (stærke lyskilder generer ikke).

Vores 8 mest populære rammer