‘Sommerdage i Danmark – Nordstrand’
100 kr – 750 kr
Papir type: Hahnemühle Matte Art Paper
Papir tykkelse: 210 g/m2
Værket er gennemgået og trykt i Kræss Print Studio i samarbejde med kunstneren. Vi sørger for at trykkvalitet, farver og papir er i den bedst mulige kvalitet, og at kunstneren bliver betalt for hvert eneste eksemplar solgt. På den måde sikrer vi kreativitet og kvalitet for både kunstner og kunde.
Se lagerstatus
Webshop: Plakaten er på lager.
Butik: Bestil online med Click & Collect. Din ordre er klar til afhentning senest 24 timer efter bestilling.
De fleste af vores plakater er altid i butikken, men vi prøver at minimere vores lager og trykke on-demand for miljøets skyld. Vi kan ikke garantere at plakaten er i butikken hvis du ikke bestiller den på forhånd.
Returnering og gavepolitik
30 dages returret: Du kan returnere plakaten i butikken eller online. Du får pengene tilbage. Hvis du vælger at få plakaten indrammet kan du også returnere rammen.
Hvis det er en gave: I kurven kan du vælge at påsætte byttemærke (og gavepapir) hvis du ønsker.
Alle gaver kan byttes indenfor 30 dage. Vi bytter både i butikken og online. Hvis du vælger at få plakaten indrammet kan modtageren også bytte rammen.

Alle vores rammer i er god kvalitet og med ægte glas.
Vi har valgt at vores rammer skal være billige fordi at vi ønsker at du kan få din plakat op at hænge i dit hjem med det samme at du modtager den.
‘Sommerdage i Danmark’ er en serie af billeder, som forestiller sommerugerne i sommerlandet når alt bruser af lys og uendelighed og sorgløshed og ikke-sorgløshed og sorttjærede træterrasser og helt vildt afslappede cykler og indkøb i den lokale Brugs i store sommershorts. Eller hvordan man nu synes det er.
Hvert billede har en undertitel. Det her hedder: ‘Sommerdage i Danmark – Nordstrand’, fordi billedet godt kunne foregå på en strand der hedder netop det. De er lige er kommet cyklende. Nu skal de bestemme sig for hvor de vil slå sig ned. Det kan godt være ud på eftermiddagen. Det er måske som om et par af herrerne siger til hinanden, ‘phyyiiuv, al den udpakning’. Nede på stranden står der to som synes, at det skal være til venstre, at der bliver lavet strandlejr. Den ene, som er voksen og alt muligt, står i en hjemmelavet balletpositur. Det er sådan noget der bare sker, den der pjattethed, når det er sommer.
Billederne i Sommerdage-serien er alle startet med farveblyanter og farvekridt.


Mit navn er Per Petri. Siden altid har jeg tegnet, og det er LANG tid. Jeg er også arkitekt og forfatter, men som sagt, jeg har altid tegnet, herunder modtaget legater/priser fra Statens Kunstfond og været repræsenteret på Charlottenborgs Forårsudstilling og den slags. Og fra 2007 har tegninger og udsmykninger været det centrale i mit professionelle virke fra studio'et/værkstedet/atelieret perpetri.
Som tiden går, er jeg begyndt at tegne mere og mere malerisk – mere farvemættet og 'fyldt', og fortsat med farveblyanter og farvekridt som udgangspunkt. Da jeg mødte farverige Kræss var det bare jeg tænkte, "her fitter nye serier som 'Sommerdage i Danmark' og 'Civitalungo al Mare' måske meget godt ind.
Jeg har det med at tegne i serier og i scenerier. F.eks. nu med 'Sommerdage i Danmark'. Når først jeg har tænkt tanken, at ville forestille 'os allesammen' ude i sommerlandet – dér ved kysterne og sommerhusene og skovfyren – dér når vi og sommeren sammen bruser af uendeligt – så er det ligesom med en film: vi kan stå og snakke og grine i en stor lysning i skoven i store shorts med vores gamle cykler. Men vi kan også være nået ud til stranden med alt vores habengut. Eller det kan blive senere, og vi kan holde grill-komsammen på træterrasserne under en aftenblånende himmel.
Jeg tror, at der er en uskyldighed og en lethed i tegningerne. Men mon ikke også der er en smule vemod, herunder en stilfærdig livsbesyngelse. Jeg håber, at der er poesi.
347133