Logo

Ved at kombinere en karakteristisk farveskala, høj detaljegrad og hemmelighedsfulde motiver har den
danske billedkunstner Maiken Bille skabt et dragende univers. Fra sit studio i Aarhus arbejder Maiken
hovedsageligt med akrylmaling på lærred. Ud fra en stærk farvepalet udforsker hun, hvordan farverne
arbejder sammen for at give motivet den helt rigtige stemning.

Men sin uddannelse som beklædningshåndværker og en bachelor i fashion design skinner det nemt
igennem, at Maiken henter inspiration i og har en stærk kærlighed for tekstiler og fashion. Hun forklarer:
Flere års arbejde i modebranchen har givet mig en forståelse for tekstiler. Hvordan de bevæger sig, og
hvordan lyset falder på dem – og det er med til at give dybde til og gøre mine værker mere livagtige.

Maiken har på kort tid formået at skabe et velkendt univers under kunstnernavnet Bille who med værker,
der er fulde af levende scener. Hun har altid en overordnet ide om det færdige værk, inden hun begynder
at skitsere det op. Hun beskriver, at som kunstner er der aldrig er pause i hendes hjerne. Nye ideer, som
hun må afprøve og visualisere, popper hele tiden op. Grænsen mellem privatliv og arbejdsliv er nærmest
udvisket, da hun hele tiden bevæger sig i en kreativ proces.

LEVERING 1-3 HVERDAGE   |   BUTIK I KBH   |   ALT ER UNIKT

Min billedvæg