Melgumbas

Mathilde Lyngø Nielsen laver sine værker i sit lille værksted i Hinnerup nord for Aarhus. Hun har været forelsket i leret siden starten af 00’erne, hvor hun var på højskole med keramiklinje, efterfulgt af et år på skulpturlinjen på Aarhus Kunstakademi. Gennem årene har hun eksperimenteret med forskellige udtryk og materialer, men vender altid tilbage til sin første kærlighed: leret. Hun leger med menneskelige udtryk, ofte med en kærlig karikatur.

Navnet Melgumbas er en hilsen til Mathildes farmor, farmoren kaldte Mathilde “moster Melgumba” – som kan oversættes "moster Mel i rumpen”, som en hentydning til at Mathilde var en dagdrømmer.

Æstetik og balance er ikke så vigtigt i Melgumbas’ værker. I stedet forsøger Melgumbas at give noget usynligt et udtryk — en stemning, en personlighed, et øjebliks lykke eller forbundethed. Målet er ikke skønheden, men at finde følelsen.

Kan du holde masken?

At holde masken handler ofte om at skjule noget – ikke at vise følelser og gemme sig væk. Men hvad nu, hvis man tager en maske på, der fremhæver den, man er? Melgumbas skaber masker, der udtrykker personlighed og “skævhed” som en hyldest til, at vi er forskellige. Maskerne repræsenterer noget menneskeligt, som beskueren kan genkende fra sig selv eller fra mennesker tæt på sig. Det naive ophæng, med en “snor” fra øre til øre, er en direkte reference til de første masker Melgumbas lavede i papmache i børnehaven.

Melgumbas finder inspiration i sin egen generations kvindeliv, med bevidsthed om – og taknemmelighed til, de kvinder, hendes generation står på skuldrene af, og en tro på fremtidens kvinder. Et tema, der ses tydeligt i hendes vaser “En blomst til”, som er en hyldest til særlige mennesker og øjeblikke i livet, der fortjener særlig opmærksomhed. Vaserne kan stå alene, med eller uden blomster – ligesom de mennesker og stemninger de hylder.

Melgumbas’ værker er aldrig selvhøjtidelige, men livsbekræftende og let tilgængelige for beskueren.